חזרה לדף הראשי של מכון מעלה אדומים                             tornar a la pajina prinsipal del Instituto

   חזרה לדף הראשי של אוצר הלשון הספניולית    tornar a la pajina prinsipal del Trezoro

 

 



 

 

 

הצגת הערך
Prezentasion de la entrada

 

132180 ערך מספר

entrada numero 132180

dor (ebr.) m.

דור, תקופה

generation, period

del dor (ebr.)

מודרני, בן הזמן, בן הדור

del mizmo dor (ebr.)

בן הדור, בן התקופה

el dor (ebr.)

התקופה הזו, הזמן הנוכחי

en kada dor i dor (ebr.)

בכל דוד ודור, לאורך כל ההסטוריה

guay de akel dor (ebr.) ke Han Sipinti por tanyedor

אוי לו לדור שזהו מנהיגו

ir kon el dor (ebr.)

ללכת עם הזמן

mansevo/mosika del dor (ebr.)

בחור/בחורה המתלבשים ונוהגים לפי האופנה האחרונה

kedado de dor amabul

ענתיקה, עתיק יומין, מימי המבול



דיגומים מילוניים Enshemplos leksikales


en ke dor venimos! en ke dor mos topamos! (Nehama)

guay de akel dor ke Han Sipintí por tanyedor (Nehama)



קופלאס Koplas


Fayolos en los yermos a todo ese dor, (Poema de Yosef)

Sadikim de akel dor kuanto mal yevaron, kon penas i kon sudor muncho perkuraron (Koplas de Purim, Saadi 'Halevi. sig 19)



ספרות תורנית Literatura relijioza


El kelal es ke en kada tiempo de los dorot pasados, (Meam Loez Bereshit)

era su meldado en el kal grande muestro i meldavan kon el tres siras de talmidim i ijos de los gevirim de el dor (manus. Minhat Ani, Yerushalayim 1880)

en siendo yo en la edad de 13 anyos, se topava un haham grande en el dor ke se entendia en las senyales de la mano (Shivhe Hayim Vital, Sal. 1892)

En anyo de 5301 a la kriasion del mundo; en seer mi padre ainda en hutsa la-arets, se aferasteo serka de el un senyor haham muy grande ke en el dor (Shivhe Hayim Vital, Sal. 1892)

ke ternesh ke demandar ke es el kavzo ke en esta masehta de Avot mos dize ke Moshe resivio la Ley i la fue entregado de dor a dor (Meshivat Nefesh II, Const. 1754)



תנ"ך, משנה ומדרש Biblia, Mishna, Midrash


despues de este kuento de el mabul enpesaron los dorot a fruchiguar i muchiguar komo el sierpe grande ke paria sesh de una ventrada (P. R. Eliezer, 1876)