מכון מעלה אדומים

El Instituto Maale Adumim



אוצר הלשון הספניולית (לאדינו) לדורותיה
המילון המקיף ההיסטורי

129150 ערך מספר

djudezmo m.

יהדות, אמונה ומצוות היהדות, דבקות בדת היהודית; ספניולית, איספניולית, לאדינו, לשון יהודית

ya no kedo djudezmo

אבדה ונשתכחה מלב הדת (היהודית)

djudesmo

129140

פתגמים

Keresh diskuvrir djudezmo kon alegria andadvos al kal kon prisa i lejeria

קופלאס

Shabat devemos guadrar kon grande kudiado / si tadra la rehmision es de este pekado / mismo el ke es forsado / deve repozar / el djudesmo bien guadrar / al savio oyeremos / todo bueno alkansaremos (La Amerika, 1911)

ספרות תורנית

ke su korason esta muy rezio en el djudezmo, (Meam Loez Bereshit)

Lo kual Avra'ham, ke su djudezmo fue demaziado ke no ay a ken asemejarlo, (Meam Loez Bereshit)

Ma todo ken es sezudo i patron de alma i djudezmo, deve de afirmar lo ke komanda la Ley, (Meam Loez Bereshit)

todo ken avla en el ka'hal sale del djudezmo; (Meam Loez Bereshit)

i esto es djudezmo kumplido. (Meam Loez Bereshit)

ke kon esto guadravan el djudezmo. (Meam Loez Bereshit)

i olvidandose la Ley de la djente i los rijos del djudezmo; (Meam Loez Bereshit)

para ke las entiendan toda la djente i tengan avizo del rijo del djudezmo, (Meam Loez Bereshit)

I tambien por kuento del rijo del djudezmo no ay ken sepa meldar un din de Shulhan Aruh (Meam Loez Bereshit)

i lo ke arifto a la djente en peratim del djudezmo (Meam Loez Bereshit)

no sea ke pense de akortarlo kon kitar los dinim i los rijos del djudezmo (Meam Loez Bereshit)

en akel dia tajo berit kon eyos, ke tajar berit es komo shevua hamura ke los akondjuro ke resivieron de guadrar todo el djudezmo segun se ovligaron eyos i sus ijos (Meam Loez Yeoshua II, Izmir 1870)

si ve a un buen djidio apegado kon la ley i kon el djudezmo se zifklenea de el i se burla de el i lo tiene en kelal de bestia (Imre Bina, Belgrad 1837)

תנ"ך, משנה ומדרש

avla agora a tus siervos aramit ke entendientes nos i non avlesh a nos en djudesmo (Biblia, Const. 1743)